Karate er en af de mest populære kampsportsgrene i verden. Det har rødder, der går tilbage til det syvende århundrede på Okinawa, et japansk ørige. Karate betyder “tom hånd” og det refererer til fraværet af våben som skulle bruges i træningen. Karate har udviklet sig meget siden dengang, men oprindelsen forbliver den samme.
Oprindelsen af Karate går helt tilbage til Tang-Dynastiet i Kina (618-907). Under dynastiet bragte buddhister fra Indien kunsten med at bekæmpe med tomme hænder eller bare hænder, kaldet “Kung Fu”. Kunsten blev videregivet fra generation til generation og modificeret undervejs. Det var omkring det syvende århundrede at teknikkerne nåede Okinawa.
I løbet af de følgende århundreder fortsatte Okinawanske studerende med at udvikle disse teknikker indtil det 17. århundrede da Shuri-Te, Naha-Te og Tomari-Te dukkede op som tre forskellige stilarter eller skoler for Karate træning. Disse tre stilarter har nu udviklet sig til fem primære stilarter: Goju Ryu, Shotokan Ryu, Uechi Ryu, Shito Ryu og Wado Ryu. Alle disse stilarter bruger forskellige teknikker og formularer baseret på deres egne særlige traditioner og principper om kampfremgangsmåde og filosofi bag kampsporten Karate.
Efter anden verdenskrig blev der sat gang i et program for at standardisere alle de forskellige former for karate ved at sammensmelte dem under ét banner: All Japan Karatedo Federation (AJKF). AJKF er nu ansvarlig for regulerende aktiviteter såsom nationale turneringer, officielle gradueringer mv., samtidig med at man bevarer den originale spiritus bag den gamle Okinawanske martial art – nemlig respekt for modstanderen og selvdisciplin som vejen frem mod succesfuld træning.
I dag er der hundredvis af dojo’er (træningsfaciliteter) over hele verden dedikeret til træning i Karate som et middel til selvforsvar eller blot fitnessformål – men alle deler dog den samme oprindelse fra Okinawa’s fortidige buddhister fra Kina’s Tang Dynasti.